Hun skræmte tyve væk

Man skal ikke finde sig i hvad som helst. I hvert fald ikke, hvis to unge knægte på 14 til 16 år stjæler din taske. Det syntes at være holdningen hos en 42-årig kvinde, der blev udsat for netop tasketyveri på Risbjerggårds Allé klokken godt elleve onsdag i sidste uge. Da de to unge fyre stak af med hendes taske, løb den 42-årige kvinde efter dem og råbte ad dem. Det var åbenbart så skræmmende en oplevelse for de to ungersvende, at de smed tasken fra sig, hvorpå den snarrådige kvinde blev genforenet med sine ejendele.

Publiceret 26 January 2009 16:48