Saxofonisten Bob Ricketts optræder på Teaterbygningen - blandt andet i selskab med James Sampson.

Saxofonisten Bob Ricketts optræder på Teaterbygningen - blandt andet i selskab med James Sampson.

Varme toner i en kold tid

Oplev saxofonisten Bob Ricketts, der kommer til Teaterbygningen med sit eget orkester og James Sampson som solist.

Publikum kan glæde sig til en aften med sublime jazzede toner og funket, soul'et krydderier, når saxofonisten Bob Ricketts spiller på Bygningen lørdag den 7. februar klokken 20.00.
Han besøger Køge i selskab med sit eget orkester og har James Sampson med som solist.

Den herboende amerikaner er ikke mindst fra en lang række tv-optrædender - blandt andet i DR-programmet "Hit Med Sangen" som for alvor gjorde Bob Ricketts verdensberømt i Danmark.
Men hvad mange mennesker ikke ved er, at når han ikke optræder i æteren, har han travlt med at rejse rundt i verden og spille.

- Tv-arbejdet er ret krævende, og kapelmester-jobbet på diverse programmer igennem de sidste 10 år har holdt mig fra turnéer herhjemme. Men jeg har brugt min tid imellem tv-optagelserne på at komme ud i verden, dyrke min egen lyd og spillestil som saxofonist samt arbejde med fantastiske musikere overalt, hvor jeg kunne komme til det. Det har været et nødvendigt modspil at placere mig selv i situationer, hvor jeg kunne udfolde sig musikalsk i en grad som tv-mediet alt for sjældent tillader, forklarer han.

Senest er der kommet bud fra Østafrika, USA og Japan. I efteråret kunne man høre lyden af Bob Ricketts' saxofon så fjerne steder som Dar Es Salaam, Zanzibar, Boston, Atlanta, Kansas City, St. Louis, New York, Tokyo og Hiroshima.

Motoren bag denne international efterspørgsel er hans soloalbum "Skin To Skin", som foreløbig kun er distribueret i USA og Japan.

Og nu er turen kommet til Danmark i form af en turné, som altså inden længe bringer ham til Køge. Bob Ricketts vil optræde med et program sammensat af numre fra "Skin To Skin" samt andre udvalgte numre.

Billetter til denne koncert kan fås på Teaterbygningen 5667 6703, Køge Turistbureau 5667 6001 eller på www.billetlugen.dk .

Publiceret 26 January 2009 08:00