Værsgo. En ægte svensk turbobombe fra Saab, og for første gang ser vi en helt ægte Saab med træk på alle fire hjul. En ægte og meget hurtig kilometersluger på motorvejen.

Værsgo. En ægte svensk turbobombe fra Saab, og for første gang ser vi en helt ægte Saab med træk på alle fire hjul. En ægte og meget hurtig kilometersluger på motorvejen.

X-faktor

Jørli Petersen prøvekører Saab 9-3 Turbo X SportSedan til 772.453 kr.

9-3 Turbo X er den vildeste Saab til dato, og det er samtidig den første rigtige Saab med træk på alle fire hjul. Med turboladet 2,8 liters V6 motor går Saab efter en helt ny type købere, og nærmeste konkurrenter til den svenske X-faktor er Audis potente A4 Quattro, der har fået en ny udfordrer, men Saab nøjes selvfølgelig ikke med at kikke på de tyske konkurrenter. Volvos skrappe turbobiler med 4-hjulstræk er også oplagte konkurrenter til den skrappeste Saab nogensinde. Som det var tilfældet med den første dieselmotor i Saab, er det er tydeligt, at Saab ikke har den helt store erfaring med træk på fire hjul. Saab har selvfølgelig kunnet trække på viden fra den store GM-koncern, og teknikken i 4-hjulstrækket er velkendt fra en række andre biler med motoren på tværs i maskinrummet, men Haldex-systemet virker mere råt, når det ligger i en Saab. Der er enkelte små mislyde fra trækket, og underligt nok lyder det, som om de små mekaniske lyde kommer fra forhjulene. Man starter fra toppen Det er typisk for Saab at lægge ud i toppen af modelprogrammet, når man får noget nyt. Selv om der er dømt krise overalt i verden, sigter Saab på købedygtige tyskere og amerikanere med den nye Turbo X, og der er ikke sparet på udstyr i bilen. Lækre lædersæder og alt i elektroniske finurligheder, samme mængde plads som i en almindelig 9-3’er, men undervognen har fået en kraftig opstramning, bremserne er blevet betydeligt kraftigere, og de store 19-tommer hjul med dæk i 40-profil har et solidt greb i asfalten. To store kvadratiske udstødningsrør bag på bilen signalerer, at denne Saab ikke er helt almindelig, og det første køreindtryk i Turbo X sender omgående en lille advarsel. Det er ikke en bil, man bare skal smide rundt i den første den bedste kurve. Det er en bil, man skal lære at kende, for de 280 heste og især de 400 Nm ligger hele tiden på lur. Et lille vip med pedalen, der er længst til højre, giver smæk for alle 851.000 kr. (prisen inkluderer ekstraudstyr), og der gik hurtigt fornøjelse i testarbejdet, for denne Saab 9-3 har en hidtil ukendt stabilitet under alle forhold. Vi nåede ikke til Tyskland med bilen, men vi er meget sikre på, at den er skabt til de mange kilometer tysk motorvej, men der er som bekendt ingen roser uden torne. Arven fra Opel Saab 9-3 er bygget på en Opel Vectra, og der er grænser for, hvad man kan få ud af en standard Vectra platform, som nu er fortid hos Opel, men bunden lever videre hos flere bilmærker. Alfa forsøgte med en Vectra platform under 159 uden synderligt godt resultat, og når Alfa ikke kan få lagt noget dynamik i en Vectra platform, er det ingen overraskelse, at Saabs nye topmodel også har visse mangler. Saab Turbo X hører til i afdelingen for superbiler, hvor priserne er ganske pebrede, så derfor kan vi tillade os at være meget nøjeregnende, og på trods af den hårde afstemning af den nye barske svensker er bilen en anelse blød i selve karrossen, og det giver et lille minus i de snævre kurver, og det er især i bilens styring, man mærker, at den nye super-Saab mangler det sidste i at være helt perfekt. Den mangler det sidste i helt præcise, små udslag med rattet. En rigtig superbil i denne klasse skal have en skarp og lynhurtig styring, og det har den nye Turbo X ikke, selv om man har gjort sig store anstrengelser for at komme de medfødte Vectra gener til livs. På den positive side er vi overrasket over den komfort, der trods alt er i den hidsige Saab, og hvis vejen bare går nogenlunde lige frem efter næsen, sætter den lynhurtige svensker sig bare to millimeter i fjedrene og flytter asfalt i voldsomt tempo. Det mest imponerende ved Saabs superbiler kan ikke komme som en overraskelse. Saab har mange års erfaring med turboladning af benzinmotorer, og med den 2,8 liters V6’er har man formået at kombinere voldsomme – og styrbare mange kræfter ved forholdsvis høje omdrejninger, samtidig med at man råder over en utrolig mængde rå kræfter. Drejningsmoment når sit maksimale allerede ved 1900 omdrejninger. Flot for en benzinmotor, men de 400 Nm bliver, hvor de er, indtil omdrejningstælleren står på 4500 omdrejninger, så uanset hvor man er, og i hvilket gear man kører, rykker dette eksempel på svensk X-faktor bare frem. (LNB)

Alt i elektronisk udstyr, alt i sikkerhed og rigtigt gode lædersæder, der giver støtte de rigtige steder. Der er kort sagt alt i denne super-Saab.

Alt i elektronisk udstyr, alt i sikkerhed og rigtigt gode lædersæder, der giver støtte de rigtige steder. Der er kort sagt alt i denne super-Saab.


pr¯v5 kabine

pr¯v5 kabine


J¯rli Petersen

J¯rli Petersen


Publiceret 26 January 2009 16:49