JEG ENDER NOK I KØRESTOL...

Til Region Hovedstaden, Hvidovre Hospital og Hvidovre Kommune: Det er med frygt, jeg hører, at varmtvandsbassinet skal lukke. Hvad skal jeg så gøre?. Inden jeg begyndte at træne i varmt vand, gik jeg med stok og kunne ikke gå oprejst - gik foroverbøjet. Jeg kunne kun gå 100 meter. Nu har jeg smidt stokken og går ret op. Jeg går med rollator, når jeg har det dårligt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, hvis Hvidovre Hospitals varmtvands-træning lukker. Jeg ender nok i kørestol og skal have hjælp. Nu klarer jeg mig selv. Hvad med at åbne et sted ligesom Skodsborg træningscenter på Hvidovre Hospital? Det ville spare kommunen mange penge. Jeg har selv været på Skodsborg. Så tænk jer om. Hvis os, der går til træning på Hvidovre Hospital, skal på plejehjem eller have meget hjælp, koster det mange penge. Så lad varmtvandsbassinet være åbent! Vi betaler selv og tager ansvar for eget liv, men det kan I sætte en stopper for. Godt nytår forhåbentligt En fra mandagsholdet M. Meyer

Publiceret 26 January 2009 16:48