NYTTELØST AT RINGE TIL ORDENSMAGTEN

- Trygheden er væk, skriver O.G:

Jeg er af den opfattelse, at der ikke kommer noget positivt og konstruktivt ud af at lave hærværk, eller at have en voldelig adfærd. Voldelig adfærd var undertegnede udsat for onsdag aften ca. kl 20. Da jeg var på vej hjem passerede jeg en gruppe unge mennesker der opholdt sig uden for Netto i Store Hus. Helt uden grund var der en af disse, som helt overraskende tildelte mig to hårde knytnæveslag i ansigtet.. Chokeret søgte jeg tilflugt inde i slagterbutikken, som jeg “roligt” forlod efter kort tid.. En meget trist hændelse og jeg har stadig væk ondt i hovedet. Men det værste er næsten, den følelse jeg har fået, at man ikke kan færdes frit og sikkert i det område hvor man bor.. Og at jeg følte det nyttesløst og spild af tid at ringe til ordensmagten.... O.G.

Publiceret 26 January 2009 16:48