SIDDER HELT STILLE HVIS DET BANKER PÅ DØREN!

Jeg er en ældre mand på 61 år som bor i Avedøre Stationsby. Jeg er efterhånden bange for at forlade min lejlighed. Jeg går kun ca. 50 meter hen til bussen om formiddagen for at køre op og handle på Hvidovrevej, jeg tør ikke nærme mig Store Hus og Avedøre S-Station. Jeg går ikke tur mere ved voldterrænet eller andre steder i nærheden. Jeg går aldrig ud med mobiltelefon, ur, hævekort, kørekort og sygesikringskort. Jeg har kun gammelt tøj på og aldrig mere end højst 50-60 kroner på mig. Jeg har fjernet batterierne i min ringeklokke og sat papir i dørkikkerten, jeg er helt stille hvis det banker på døren, og jeg sidder altid i mørke, så ingen kan se jeg er der. Jeg overvejer at lave en kraftig bom, som jeg kan sætte mellem toiletvæggen og yderdøren så denne ikke kan sparkes op. Eremitten

Publiceret 26 January 2009 16:48