Sidste ældredans før ferien

Af
Per Møller

DANS : Tirsdag den 2. juni kl. 14.00 byder Glade Toner Køge og Birkums Ældredans Orkester indenfor til sæsonens sidste ældredans på Teaterbygningen i Køge.
Herefter holdes der en sommerpause, inden det igen går løs med en ny sæson tirsdag den 1. september.
Arrangementet er samtidig afslutningen på den 18. sæson med Ældredans i Køge, og foreningen kan igen se tilbage på en sæson, hvor Teaterbygningens sal har været fyldt op med danseglade mennesker hver gang der er kaldt til ældredans.
- Denne eftermiddag glæder vi os til at sige rigtig god sommerferie til alle vore gæster og så ellers se frem til den nye sæson hvor vi igen mødes glade og i godt humør til nogle dejlige timer i hinandens selskab, siger formand Grethe Nielsen, Glade Toner Køge.
Glade Toner minder om at man får tilmeldt sig foreningens udflugt den 6. august.

Publiceret 01 June 2009 12:00