Linda Kristensen foran et udsnit af afskårne blomster. (Foto: JCJ).

Linda Kristensen foran et udsnit af afskårne blomster. (Foto: JCJ).

Blomster og brugskunst med et smil

Linda Kristensen fra Käthes Blomster i Herfølge elsker kontakten med kunderne

Af
Af Peter Buch

Der hersker en lys og venlig stemning på Vordingborgvej. Butikken er delt op i en afdeling for blomster og en afdeling, hvor overskriften er brugskunst.

Til livets mærkedage

- Butikken summer af liv og et par kunder kommer med positive bemærkninger om de mange dejlige blomster butikken rummer. Vi kører selv på Grønttorvet et par gange om ugen, beretter Linda Kristensen - på den måde kan vi sikre kvaliteten af varerne og samtidig have fingeren på pulsen med hensyn til udbudet af blomster og planter siger Linda Kristensen.
Der er nemlig også mode i blomster fortæller hun og i øjeblikket er det mest populære blomster i lilla nuancer.

Medlem af Euroflorist

- Vi er medlem af Euroflorist og kan levere blomster stort set overalt siger Linda Kristensen - blomsterne kan bestilles i vores butik eller pr. telefon - nemmere kan det ikke være.
Linda Kristensen er uddannet blomsterbinder og har gået 2 år på skole i Svendborg efterfulgt af et 2-årigt uddannelsesforløb hos en blomsterforretning i Haslev.

Brugskunst og interiør

Den anden halvdel af forretningen Käthes Blomster er brugskunst og interiør.
- I denne del af butikken fører vi lys, puder, rammer, billeder, lanterner og alt der pynter og hygger i hjemmet siger Linda Kristensen.
- Her er masser af inspiration at hente og rigtig mange gode idéer til gaver med et personligt præg. Skal en firmagave altid være nogle flasker vin? spørger Linda Kristensen.
Hvorfor ikke købe en personlig ting, som modtageren kan gemme og fryde sig over i mange år og måske tænke på giveren med glæde?

Publiceret 06 June 2009 13:45