Vindende hold med instruktør og præmieuddeler Mette Macnamara nr. 2 fra venstre. (Foto: Privat).

Vindende hold med instruktør og præmieuddeler Mette Macnamara nr. 2 fra venstre. (Foto: Privat).

Festlig sæsonafslutning hos Svømmeskolen

Af
Per Møller

Svømmeskolens ny tiltag med sommerafslutning for alle voksne svømmere Grundlovsdag den 5. juni ved Køge Vandtårn, blev en dejlig sommeroplevelse og en god afslutning på svømmesæsonen.
Det danske sommervejr viste sig fra skiftende sider, men alle deltagere tog det i stiv arm. Arrangementet startede kl. 11.00 ved Køge Vandtårn.
Svømmeskolens indehaver Lise Raahauge Olsen bød alle ca. 50 voksne svømmere velkommen og takkede for alle de positive tilmeldinger til sommerafslutningen.
Instruktørerne Dorthe Larsen og Mette Macnamara var med i planlægningsfasen samt under afviklingen af arrangementet.
- Deltagerne blev inddelt i fire hold, som skiftevis skulle en tur i Vandtårnet og nyde den flotte udsigt over Køge by og omegn, assisteret af Mogens Olsen, midlertidig ansat på Køge Vandforsyning og skiftevis deltage i stafet på tid, fortæller Lise Raahauge Olsen.
Stafetten bestod af tre discipliner, først trille bold med pind, slalom gennem porte, dernæst at bære kartoffel på ske ligeledes slalom, til sidst transport af agurk mellem knæ til partner uden brug af hænder.

Lissie Andreasen i gang med kartoffel stafet. (Foto: Privat).

Lissie Andreasen i gang med kartoffel stafet. (Foto: Privat).

Morskab og grin

Alle tre discipliner gav stor morskab og mange grin blandt deltagerne.
Efterfølgende opgave bestod i at digte et vers på melodien "I en kælder sort som kul".
- Der var bestilt frokost hos Tommy Gerlach i "Restaurant Køge Boldklub", hvor alle hyggede sig med den dejlige mad og holdene underholdt med hver deres vers af melodien. Jeg var meget imponeret over alle svømmernes digtekunst, som mundede ud i meget relevante vers i dagens anledning, fortæller Lise Raahauge Olsen med et stort smil, der glæder sig til at gentage arrangementet til næste sæsonafslutning.

Preben Clasen i gang med agurkestafet. (Foto: Privat).

Preben Clasen i gang med agurkestafet. (Foto: Privat).

Publiceret 06 June 2009 09:00