(Pressefoto).

(Pressefoto).

Handileg 09 i Gerlev Legepark på mandag

Af
Per Møller

Mandag den 8. juni er der legedag for mennesker med sygdom i sindet.
Region Sjællands Handileg 09 er skudt godt i gang, og både psykisk udviklingshæmmede, fysisk handicappede og mennesker med et høremæssigt handicap har med stort engagement deltaget i sjove lege i Gerlev Legepark.
På de første tre af i alt fem Handileg-tilbud, som Region Sjælland arrangerer i samarbejde med Gerlev Legepark er Kispus, Banke Bøf, Vend Pandekagen (foto) og mange andre gamle lege blevet genopdaget med stor iver blandt deltagerne.
Både psykisk udviklingshæmmede, fysiks handicappede og hørehandicappede har rørt sig på en sjov måde med fysiske aktiviteter, der passede til netop deres evner og behov.

Tilpasset gæster med handicap

Mandag den 8. juni er turen kommet til mennesker med sygdom i sindet.
- Legene og spillene er tilpasset gæster med handicap. Instruktører og øvrigt personale er fokuserede på at give en optimal oplevelse med fysisk aktiv leg tilpasset de besøgendes evner og funktionsniveau, fortæller kulturkonsulent Anne Mette Christiansen Region Sjælland/Regional Udvikling.
Alle offentlige og private institutioner i hele Region Sjælland er velkomne. Deltagelse er gratis.

Bevægelseskaravane

Handileg 09 er en del af Region Sjællands Bevægelseskaravane, som Regionen sender rundt på besøg i fem større byer her i foråret 2009.
Bevægelseskaravanen sætter fokus på, at det er sjovt og nemt at leve lidt sundere i hverdagen med sjove aktiviteter for alle.
Region Sjælland har sundhed som et af de tre indsatsområder i Den Regionale Udviklingsstrategi, og Bevægelseskaravanen er et af mange ny initiativer på sundhedsområdet i 2009.
Se mere på www.regionsjaelland.dk .

Publiceret 06 June 2009 15:30