Køge BK's U/18 damehold fik en 2. plads med hjem fra turneringen i Tyskland. (Foto: Privat).

Køge BK's U/18 damehold fik en 2. plads med hjem fra turneringen i Tyskland. (Foto: Privat).

Køges U-18 piger fik 2. plads i Girls Cup Malente

Af
Per Møller

Køge Boldklubs U/18 damer her hjemkommet fra deltagelse i Girls Cup Malente i Tyskland.
- Turen var tilrettelagt på højt niveau fra de tyske værter, borgmesteren indledte og afsluttede turneringen. En tysk landsholdspiller var med til at overrække pokalerne. Der var intet der var overladt til tilfældighederne. Turneringen var kun for piger, U/13, U/15 og U/18, fortæller træner Mathias Haargaard.
Pigerne var i indledende pulje med to tyske hold og et hollandsk hold. Kampene blev spillet med en del mere fysik end pigerne var vant til, især de tyske hold er fysisk stærke.
Alle pigerne kæmpede og spillede det bedste de havde lært, og både vandt og tabte i puljekampene.
- Efter de indledende runder kom vi i pulje med endnu to tyske hold, hvor vi vandt puljen og kom dermed i finalen i Challenger Cup mod endnu et tysk hold, fortæller Mathias Haargaard.
Finalens 2 x 15 minutter gav ingen mål, så kampen blev afgjort efter straffespark. Efter straffesparkskonkurrencen var det tyskerne som fik lov til at hæve finalen.
Dermed blev det til en 2. plads til Køge i Challenger Cup.
- Det var en stor oplevelse for pigerne at deltage i turneringen, sammenholdet er blevet endnu bedre og pigerne har udviklet sig spillemæssigt ved at møde udenlandske modstandere, slutter Mathias Haargaard.

Publiceret 06 June 2009 11:15