Gruevski som borgmesterkandidat

Næstved Konservativ Ungdom anser Cand.polit. Evals Gruevski, der er blevet opstillet til Region Sjælland for Det Konservative Folkeparti, som den stærke borgmesterkandidat til det kommende byrådsvalg.
Han er en mand med visioner, vilje og gå-på-mod i en tid, hvor der brug for den slags folk til at gå i spidsen for at få en mere borgervenlig Næstved kommune.
Evals Gruevski vil blandt andet arbejde for erhvervslivet og de unge.
Bedre og billigere ungdomsboliger til unge på SU og bedre uddannelses- og udfoldelsesmuligheder skal opprioriteres, hvis de unge skal fastholdes og blive boende i regionen.
Han ser Region Sjælland som et modspil til Region Hovedstaden og et godt alternativ både mht. bosætning og uddannelse.
Region Sjælland skal ikke være et yderområde, men et aktivt område med potentiale for vækst og videreudvikling. Derfor er problematikken omkring regionens sygehusstruktur også vigtigt.
Der skal gøres noget, og gerne mere end bare fastholdelse af arbejdskraft. Region Sjælland skal være bedre til at tiltrække flere udannelser og gerne på universitetsniveau samt virksomheder, hvor der er mulighed for videreudvikling og nytænkning.
Evals er en kandidat, der har vist sit store engagement i Det Konservative Folkeparti og Konservativ Ungdom i mange år. En kandidat, der ikke er bange for føre nye ideer ud i livet.
Konservativ Ungdom i Næstved ved, at Evals vil arbejde stenhårdt for Det Konservative Folkeparti, derfor håber KU'erne på, at partiet på opstillingsmødet vil slå over mod en yngre linie.
Derfor er der brug for en ung kandidat som Evals Gruevski i Det Konservative Folkeparti til at have evne til at arbejde for en sag og tage de nødvendige beslutninger.
Evals Gruevski er vores bud på en kommende spidskandidat til byrådet.
Konservativ Ungdom i Næstved har to altoverskyggende mål med den kommende valgkamp - at være med til at sikre, at Det Konservative Folkeparti får et forrygende valg og at bane vejen for fire kandidater i henholdsvis Næstved byråd og i regionsrådet.
Evals Gruevski har lovet, at når valgkampen starter, vil han være her og der og alle vegne.
Partiet opstiller sideordnet, så det bliver de personlige stemmer, der afgør, hvem der bliver valgt til kommune- og regionsvalget den 17. november.

Publiceret 06 June 2009 17:00