Lars Normann Jørgensen har nok at se til i sin egenskab af generalsekretær i Amnesty Internationl, men han slapper blandt andet af i naturen omkring hjemmet i Køge. (Pressefoto).

Lars Normann Jørgensen har nok at se til i sin egenskab af generalsekretær i Amnesty Internationl, men han slapper blandt andet af i naturen omkring hjemmet i Køge. (Pressefoto).

Hjemmet skal bruges

For Lars Normann Jørgensen er det vigtigt, at hjemmet er klar til at blive brugt, og børnene kan altid holde en fest, hvis de har lyst

Af
Martin van Dijk

UGENS PROFIL: Ugens profil er en mand, som i sit daglige virke er i front i kampen for menneskerettigheder.
Et job som tager en masse tid, men når den ikke står på arbejde, så er Amnesty Internationals generelsekretær i Danmark, Lars Normann Jørgensen, bosat i Køge, men det var ikke her i området, at det hele begyndte tilbage i 1952.
Hvor er du født og opvokset?
-Jeg er født i Struer, men jeg er opvokset på kostskolen i Herlufsholm ved Næstved, hvor min far var lære, og min mor var sygeplejerske. I 1992 flyttede vi til Køge, fordi vi på daværende tidspunkt havde små børn, og så var placering perfekt i forhold til bedsteforældrene i Næstved og på Stevens samtidige med, at der ikke var langt til København, hvor jeg har arbejdet lige siden. Det tager ikke mere end en time med S-toget, fra jeg tager hjemmefra, til jeg er på jobbet
Hvad er dit bedste barndomsminde?
-Det er naturen omkring Herlufsholm. Her gik vi blandt andet ture i skoven og så på fugle, og netop naturen er faktisk også en forklaring på, hvorfor vi bor, hvor vi gør. For der er ikke mere end fem minutter fra vores hus i Køge, til vi er i skoven.
Har du stadig nogen tilknytning til Herlufsholm?
-Ja det har jeg. Min lillebror er ansat på kostskolen, og min far bor i Næstved, så jeg kommer stadig i området.
Hvad kan gøre dig rigtig glad?
-Det er der mange ting, der kan. Blandt andet når mine børn får gode karakter, eller når det går dem godt i det hele taget, men også når menneskerettighederne får god omtale i medierne.
Hvad kan gøre dig sur?
-Det er der faktisk ikke så meget, der kan. Jeg er meget sjældent sur, men når det sker, så er det ofte i forbindelse med arbejde, når folk laver unødvendige fejl. Alle kan selvfølgelig begå fejl, men nogle fejl burde ikke ske, og det kan godt hidse mig lidt op.
Hvad er din største styrke?
-Det tror jeg er, at jeg er god til at samarbejde med andre mennesker, og så er jeg generelt tålmodig og positiv. Jeg får dog også at vide, at jeg er god til at kommunikere vores budskaber bredt.
Hvad er din største svaghed?
-Det er nok, at jeg arbejder for meget, og nogen gange kan jeg godt lægge for meget pres på medarbejderne. For de skal selvfølgelig også have tid til at slappe af og gå hjem i god tid, når de har fri, og det kan jeg godt glemme lidt en gang imellem.
Hvem beundrer du?
-Robert Kennedy er stadig en inspiration for mig. Han var en hårdhudede idealist, men han havde et virkelig stærkt instinkt, som han brugte i arbejdet for de svage. På det område var han meget foran sin tid.
Hvad foretrækker du at se i tv?
-Nyheder, fordi der er en masse, jeg skal følge med i, som vedrører mit arbejde, og så fodbold fordi det er dejligt afslappende. Jeg kan dog også godt lide engelske krimiserier som 'Foyle'.
Hvad foretrækker du at læse?
-Krimier eller politiske biografier.
Har du en favoritfilm?
-Der er mange gode, men det er faktisk en serie, som jeg gerne vil fremhæve. Det er 'Band of Brothers' eller 'Kammerater i krig' på dansk. Den har virkelig gjort et stort indtryk på mig, fordi den giver et virkeligt realistisk billede af, hvor forfærdeligt krig er. Dens troværdighed bliver også understøttet af, at den bygger på virkelige begivenheder, og der er interviews med de soldater, som virkelig oplevede det, som serien handler om.
Hvorrdan slapper du bedst af?
-Det gør jeg ved at gå ture og se på fugle, men også ved havearbejde, for jeg er vel det, man i gamle dage kaldte et ude menneske.
Hvad er aktuelt for dig lige nu?
-Jeg er formand for den europæiske forsamling af generelsekretærer i Amnesty International, og i weekend (den 6-7 juni. red) skal jeg til Bruxelles og aflægge rapport for dem. Ellers har vi netop udgivet vores årsrapport, som altid medfører positiv og negativ respons, og det er der også en del arbejde med i øjeblikket.
Hvordan fandt du dit nuværende hjem?
-Min daværende kone og jeg havde indkredset området mellem Ølbyvej og boldbanerne i Køge, så vi havde givet ejendomsmægleren besked på, at vi gerne ville kontaktes, så snart der blev noget ledigt i dette område. Det skete så i sensommeren 1992, og da vi havde set huset, slog vi til med det samme.
Hvad faldt du for ved boligen?
-Det er et dejligt, arkitekttegnet og børnevenligt hus. Det er ikke som et almindeligt parcelhus, det er fyldt med detaljer og overraskelser, og så er det større, end man lige umiddelbart tror samtidige med, at der er en dejlig have.
Hvilket rum holder du mest af?
-Jeg har min egen lille hule med computeren og alle mine fuglebøger, men jeg holder også af at sidde i stuen, specielt i lænestolen, hvor man kan sidde og kigge ud i haven og se det blive mørkt.
Hvad behøver et hvert hjem?
-Glade beboer, for stemningen smitter af på resten af huset.
Hvad er din favoritgenstand i hjemmet?
-Proptrækkeren. For jeg elsker et godt glas rødvin.
Hvad inspirerer dig, når du indretter hjemmet?
-Det gør lyset. For den måde lyset kommer ind i huset på er meget vigtig. Vi har for eksempel nogle store vinduer, som gør, at det skiftende lys spiller rigtig godt ind i huset.
Hvordan vil du beskrive stilen i hjemmet?
-Min børn driller mig altid med, at den er gammeldags, for jeg er nok lidt konservativ på det område. Ellers er det vigtigt, at huset kan bruges, og vi har altid stillet huset til rådighed, hvis børnene gerne ville holde en fest, for her er plads nok.
Hvad er det næste, du ønsker dig til hjemmet?
-Et nyt tag. Det havde vi faktisk planlagt, men der kom lige en krise i vejen, men det varer ikke længe, før vi skal have et nyt, for det trænger huset til.
Fakta om Lars Normann Jørgensen .
Han har siden 1992 været generelsekretær i Amnesty International i Danmark.
Han er ellers uddannet cand.scient i biologi, men sideløbende med sine studier var han meget aktiv i forskellige organisationer. Han har i det meste af sit liv beskæftigede sig med u-lands, miljø og menneskerettigheds-arbejde.
Privat har han to børn, hvoraf den ældste sidste år blev student fra gymnasiet, hvor den yngste i øjeblikket går i 1.g.
I sin fritid er han meget optaget af fugle, og hvis ikke han arbejdede i Amnesty International, eller en anden organisation, så ville han formentlig være feltbiolog.

Publiceret 07 June 2009 09:30