IK Hellas' hurtigste kvinde Julie Pratz vandt guld i sin aldersklasse og sølv i damernes eliteløb over 10.000 meter på Hyrdehøj Stadion i fredags.

IK Hellas' hurtigste kvinde Julie Pratz vandt guld i sin aldersklasse og sølv i damernes eliteløb over 10.000 meter på Hyrdehøj Stadion i fredags.

Guldgrubbe på Hyrdehøj

Af
Jeppe Olsen

Den arrangerende klub IK Hellas holdt sig godt til og vandt medaljer i alle kulører på hjemmebanen Hyrdehøj Stadion, da det i fredags galdt de danske mesterskaber i 10.000 meter løb.
I senior kvinder løb klubbens Julie Prasz (billedet) og Else Marie Ammentorp til sølv og bronze, men deres præstationer rakte samtidig til guld i deres respektive aldersklasser.
I mændenes veteranklasser gik IK Hellas løbende legende Erling Ammentorp frem og prægede løbet straks fra start. Han vandt sin aldersklasse 60-64 år. Lige så givtig var løbet for klubkammerat Peter Højbjerg i klassen 45-49 år. Ikke langt efter kom klubkammeraterne Tony Nielsen og Jesper Knudsen, og dermed var guldet i holdkonkurrencen hjemme i medaljeskabet.
I mændenes aldersklasse 35-39 år blev det en mere end godkendt sølvmedalje til den løbemæssige novise Thomas Ebert, der dog er bekendt med topresultater fra ro-sporten. På Hyrdehøj Stadion i fredags løb han så hurtigt som 33,14, selvom han var generet af et mindre hold i ryggen.
Sølv blev det også til Carsten Ilsøe i klassen 50-54 år efter et klogt disponeret løb. IK Hellas' grand old man Poul Tage Holm fra IK Hellas løb en fin sølvmedalje hjem i klassen 75-79 år.

Publiceret 08 June 2009 03:00