IP Regnskab - Marianne Ingberg hjælper med at skabe overblik. (Foto: Privat).

IP Regnskab - Marianne Ingberg hjælper med at skabe overblik. (Foto: Privat).

IP Regnskab skaber overblik over virksomhedens økonomi

Hjælp at hente til at trimme omkostninger og få budgetterne på plads

Af
Af Peter Buch

REGNSKAB : IP Regnskab er stiftet i 2002 af Marianne Ingberg og har i dag til huse i Solrød Center 56-58 i lyse lokaler på 1. sal.
Herfra tilbyder firmaet sine services til kunder over hele Sjælland. Kerneydelsen er regnskab, administration og vikarsrvice og kundegruppen er primært virksomheder med optil 30 ansatte.

Akut behov for overblik

IP Personale bliver ofte kontaktet af virksomhederne eller deres revisor for at løse helt konkrete opgaver af regnskabsmæssig eller administrativ karakter.
Der er som regel tale om ret akutte opgaver, hvor vikaren f.eks. ansættes i en periode på 1-2 måneders varighed for at fungere som projektmedarbejder i virksomheden.
En ansættelsesform kan også være "try and hire", hvor virksomheden får mulighed for, at se pågældende medarbejder an i en periode og prøve af om medarbejderens kompetencer svarer til virksomhedens behov.
Er der et positivt match mellem kompetencer og behov, vil det ofte resultere i en fastansættelse efter udløbet af "try and hire"- perioden.

Tid til eftertanke og styring af omkostninger

Marianne Ingberg oplever at det i mange mindre virksomheder er gået meget stærkt i de senere år og fokus måske har været rettet udelukkende mod salg og ekspansion.
Nu hvor hjulene måske kører lidt langsommere rundt mange steder, har virksomhederne behov for at få styr på debitorerne og i det hele taget stramme op på de administrative rutiner.
Her kan IP Personale så tilbyde erfarne stabile medarbejdere, ofte generalister med en bred erfaringsbaggrund, som kan gå ind og hjælpe virksomhederne med at få styr på regnskab og administration.

Publiceret 08 June 2009 06:30