jnkkjl

jnkkjl

¿Rock Circus¿

Der er blevet knoklet i Danalund til den nye musical ¿Rock Circus¿, der havde premiere i går

Der er blevet øvet og trænet ihærdigt det sidste års tid til den store opsætning ¿Rock Circus¿ i Danalund. Artister og klovne, musikere og kor, dansere og folk bag scenen er fit for fight.

- Den store 40 kvm udvidelse af scenen er sat op, så alle de ethjulede cyklister, jonglørere og dansere kan vænne sig til det trods alt begrænsede område. - Der er stor forskel på at øve på gulv, hvor der kun er en streg, som fortæller, at her stopper scenen, og så pludselig finde ud af, at nu kan man altså falde 1½ meter ned og slå sig, siger Lars Flænø fra Danalund. Ca. 45 glade børn og unge fra Danalund Ungdomshus er med, og den store udfordring i at få det hele til at fungere sammen er ikke det eneste. Hele scenen skal bygges om til at ligne et teater med store gobeliner på scenen, som nu lægger hus til den nye ¿Rock Circus¿ forestilling. Der er en rød tråd gennem hele forestillingen. ¿Historien¿ bliver fortalt, vist og sunget af både skuespillerne, artisterne og sangerne/musikken. Det er så op til publikum selv at læne sig tilbage, lade fantasien løbe, og se om de kan ¿fange¿ den røde tråd, som er i forestillingen, hvis det ikke lykkes, er katastrofen ikke så stor, så kan man bare lade sig underholde og nyde showet, der er masser at kigge på og lytte til i løbet af den 1½ time, det tager. Den udsolgte premiere løb af stablen i går, og de næste to forestillinger er også udsolgte, men der er stadig billetter til ekstraforestillingen torsdag den 11. juni kl. 19.00. Billetter skal købes på forhånd i Danalund Ungdomshus, da man ikke kan garantere, at der er nogle billetter lige op til forestillingen på selve dagen. - Vi har besluttet, at der lige efter sommerferien, midt/sidst i august, vil blive lavet flere ekstraforestillinger, der er så mange arrangementer i Danalund op til sommerferien, så det er svært at presse noget ind, inden alle går på ferie. - Vi har bl.a. en dobbeltforestilling, hvor vi optræder for alle medlemmerne i Danalund om eftermiddagen, og så har vi forestilling om aftenen for alle andre interesserede, fortæller Lars Flænø. I sommerferien vil der også blive arbejdet på at få forestillingen ud på landevejene i de omliggende kommuner. Billetter kan købes i Danalund Ungdomshus, Bavnevej 5a, og koster 5 kr. stykket.

Der er næsten udsolgt til Danalunds store musical ¿Rock Circus¿. Men der er stadig billetter at få til den 11. juni til kun 5 kr. pr. stk.

Der er næsten udsolgt til Danalunds store musical ¿Rock Circus¿. Men der er stadig billetter at få til den 11. juni til kun 5 kr. pr. stk.


Publiceret 09 June 2009 10:15