- Med DiBa Banks nye aktieobligation kan man populært sagt investere med både livrem og seler, siger Marianne Olsen. (Pressefoto).

- Med DiBa Banks nye aktieobligation kan man populært sagt investere med både livrem og seler, siger Marianne Olsen. (Pressefoto).

Aktieinvestering med sikkerhedsnet

Af
Per Møller

Vil man gerne investere i aktier, men kunne sove roligt om natten, kan DiBas nye aktieobligation være sagen.
Mange investorer er blevet godt og grundig trætte af aktier efter sidste års "blodbad" på aktiemarkederne.
Nu lokker aktiemarkederne så igen med stigende kurser næsten hver dag.
Men tør man kaste sig ud i nye aktieinvesteringer? Løsningen kan være aktieinvestering via en ny obligation, som DiBa Bank lancerer.
- De store tab på aktier sidste år har været en kedelig overraskelse for mange. Specielt hvis man er tæt på pensionsalderen, er det vigtigt at kunne tåle risikoen på aktier i sin pensionsopsparing. Derfor lancerer vi nu en mulighed for at investere i aktier med hovedstolsgaranti, siger privatkundechef Marianne Olsen fra DiBa Bank, Brogade 19 i Køge.

Livrem og seler

Måske har man haft store tab på aktier i de seneste år og ønsker ikke mere tab, hvis aktierne falder yderligere.
Men på den anden side vil man helst ikke gå glip af en eventuel optur på aktiemarkedet, og derfor kan DiBas nye obligation KommuneKredit Nordiske Aktier 2013 være løsningen.
- Kort fortalt investerer man i afkastet fra 12 håndplukkede nordiske aktier via en obligation, som man køber til kurs 105, siger Marianne Olsen.
Om 3½ år udløber obligationen: I kurs 100, hvis aktierne er faldet - man kan altså højst tabe 5 % - eller til den kurs, som aktierne i gennemsnit er steget til.
Dog kan den enkelte aktie højest bidrage med ca. 50 % stigning (procenten fastlægges endeligt efter tegningen). Obligationen er garanteret af KommuneKredit, der har alle danske kommuner og regioner som medlemmer.
- Dermed har obligationen samme sikkerhed som statsobligationer, tilføjer Marianne Olsen.
Tegningsperioden udløber den 19. juni 2009.
DiBa gør opmærksom på, at obligationen generelt ikke anbefales til private midler udenfor pensionsordninger på grund af de danske skatteregler.
En helt anden mulighed er en højrentekonto på 3,1% garanteret i 1 år, som DiBa tillige åbner for i samme periode.
Yderligere oplysninger om begge investering kan fås på www.diba.dk eller i banken.

Publiceret 09 June 2009 14:30