Ansat flåede taske ud af bil

En medarbejder hos West-house i Hvidovre Stationscenter var lynhurtig, da hun i torsdags var lige ved at miste en taske til to tyveknægte. De to mænd havde stjålet en taske fra et baglokale kl. 19.30, da butikken var ved at lukke ned. Men da medarbejderen opdagede miséren, løb hun efter tyvene, der var på vej til at flygte i en bil - en ældre, sort BMW. Det var handlekraften, der tog over, da kvinden åbnede bildøren, mens bilen var sat i gang for at køre, og rev tasken til sig. Og uden tyvekoster forsvandt gerningsmændene med høj hastighed i retning mod Damhussøen.

Publiceret 09 June 2009 10:15