Flere specialelever kræver penge

Skoleinspektør Jørgen Angermann betegner Gungehusskolen som en folkeskole på ¿godt og ondt¿.

- Vi har vores udfordringer, det er klart. Vi har en klar overvægt af velfungerende elever og forældre, men vi bor i et område, hvor vi kan se, at antallet af sager med elever med specialbehov stiger. Kommunen har styrket antallet af sagsbehandlere i skoledistriktet, så det er et faktum, siger Angermann. Ordet ¿rummelighed¿ hersker i skolesektoren i disse år, og dét ord er bestemt ikke fremmed for Gungehusskolen. - Det er nærmest blevet et fyord. Et negativt ladet ord. Og det er synd for børnene. Men det er også et faktum, at vi bruger rigtig mange midler til støtte til en lille gruppe elever på skolen. På de fem år, jeg har været skoleinspektør på Gungehus, kan jeg se en udvikling som helhed. Skolen rummer nu flere børn med specielle krav end tidligere. Elever, der kræver særlig opmærksomhed og dermed bruger mange ressourcer. En støttepædagog til et barn i 25 timer om ugen koster os 30.000 kr. om måneden, fortæller Jørgen Angermann. På Gungehusskolen har man prioriteret at lave et decideret sikkerhedsnet under eleverne og har derfor ansat to fuldtidspædagoger fra 1. august i stedet for kun at yde støtte til den enkelte elev. - Vi har et større socialt armod i nogle områder af skoledistriktet, og det betyder, at bredden af problemer er stor. Vi har mindre problemer, som børn, der ikke får morgenmad hjemmefra og større problemer som eksempelvis børn af alkoholiserede forældre. Men jeg vil gerne understrege, at mængden af denne børnegruppe kun udgør 2-3 % på skolen, siger skoleinspektøren og nævner, at skolen tilbyder de børn, der har behov, et morgenmåltid i 10-frikvarteret. - Økonomisk er det et spørgsmål om prioritering. Vi vil gerne bruge penge på at skabe en tryg hverdag for vores lærerstab og eleverne. Men vi kan også konstatere, at al støtten koster os 20 % af vores ressourcer. For bare 5 år siden brugte vi 12-15 %. Hvor tager man pengene fra? - Blandt andet fra noget så banalt som to-lærer ordninger. Før i tiden var det normalt at have to lærere i klassen, når man startede sprogundervisning op. Det bruges stort set aldrig mere. Nu bruger man pengene hvor behovet er, og ikke som forebyggelse. ark

Publiceret 09 June 2009 10:15