Golf PLus

Golf PLus

Golf Plus

VW Golf

Når en ny VW Golf dukker op, følger en lang række varianter i kølvandet. En af de følgemodeller, der er ved at blive en selvfølge, er VW Golf Plus, som mange gange er blevet betegnet som den rigtige Golf.

Lidt større, ikke meget, men der er lige de ekstra centimeter, der gør bilen til en helt anden og betydelig mere rummelig oplevelse, men da den nyeste model Golf er større end forgængeren, er det et mere åbent spørgsmål, om forårets nye Golf Plus også er lige det bedre end originalen, der berettiger betegnelsen Plus. Teknisk er der ingen forskel fra almindelig Golf til Golf Plus. De motorer, man finder i en Golf Plus, kan man også finde i det normale Golf program, og selv priserne er ikke så langt fra hinanden, at det kan blive det afgørende argument, når begge modeller står hos forhandleren. Dagens model VW Golf koster i runde tal 250.000 kr., hvis man undlader den mindste model med 1,4 motor, dieseludgaverne er lidt dyrere, og selvfølgelig er der også en model Bluemotion i det nye Golf Plus program. Bluemotion er en let ændret udgave af VW, der kører lidt længere på literen, men den nye Golf Plus er især attraktiv for købere, der går efter en VW Golf på gule nummerplader. Her får man det sidste (plus) i plads og rummelighed, men af en eller anden grund har Golf Plus aldrig haft den store opmærksomhed blandt danske børnefamilier. Om det ændres med den nye og endnu mere rummelige model Plus, vil blive afgjort, når vi kender priserne på den nye model Golf. LNB

Publiceret 09 June 2009 10:15