Efter røveriet mod Svends Ure i Skomagergade i Roskilde, blev den ene af røverne tilbageholdt af to ansatte fra en nabobutik, indtil politiet kom og overtog ansvaret for den 18-årige mand fra Herlufmagle. (Foto: Mia Pedersen)

Efter røveriet mod Svends Ure i Skomagergade i Roskilde, blev den ene af røverne tilbageholdt af to ansatte fra en nabobutik, indtil politiet kom og overtog ansvaret for den 18-årige mand fra Herlufmagle. (Foto: Mia Pedersen)

Røvere gjorde indhug i Svends Ure

Af
Julie Myhre

Urmageren Svends Ure i Skomagergade i Roskilde blev mandag klokken 16.02 truet med kniv af to unge mænd, der gik ind i forretningen og bad om at få udleveret ure og kontanter. Da røverne lidt efter trådte ud af Svends Ure med penge og ure, blev de overmandet af to ansatte fra en naboforretning, som havde hørt røvernes råben inde fra urmageren og sat sig til at vente på røverne uden for butikken.

Den ene røver, en 19-årig mand fra Roskilde, nåede at rende sin vej, mens den anden røver blev slået med en stol, der stod på stedet, og ramt i hovedet med en pose med et ukendt indhold, som gav den tyngde. Røveren var 18 år gammel og fra Herlufmagle. Han blev tilbageholdt, indtil nogle betjente fra Midt- og Vestsjællands Politi ankom og tog over.

Resten af dagen ledte politiet efter den anden røver, som blev fundet på sin bopæl i Roskilde omkring midnat. Røverne bliver i løbet af tirsdag fremstillet i grundlovsforhør. Muligvis bliver de varetægtsfængslet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 09 June 2009 11:50