MÅTTE AFLIVES! Dette moderfår, med to små lam, fik bidt underkæben af, og måtte aflives efter at have lidt fra lørdag aften til søndag formiddag.

MÅTTE AFLIVES! Dette moderfår, med to små lam, fik bidt underkæben af, og måtte aflives efter at have lidt fra lørdag aften til søndag formiddag.

Skambidt af løse hunde

Utilgiveligt at lade de skambidte får lide

- 90 procent af hundeejerne er normale, fornuftige mennesker, - men der findes også et par enkelte idioter...

Af
nemhvidovreavis.dk

Sådan siger Frank Hansen, der står for det store dyrehold på Avedøresletten. Her har man på ny været udsat for at løse hunde har skambidt får, som efterfølgende måtte aflives. Søndag formiddag fandt man således et får, med to små lam, der var blevet slemt molestreret og bl.a. havde fået bidt hele underkæben af. Det var sandsynligvis sket allerede lørdag aften, og det skambidte får lå lidende ved sine lam. - Folk kan komme galt af sted med deres hunde, men det er utilgiveligt, at de lader de skambidte dyr lide, tilføjer Frank Hansen, der har taget de små lam med hjem i forsøget på at redde dem med fodring. Han håber, at folk der går ture på området vil være mere opmærksomme på hundeejere der har løse hunde eller ikke har styr på hunde, der jagter fårene. Ugen i forvejen var det også galt. Her måtte politiet rykke ud, da en løs boxerhund havde bidt sig fast i et får og ikke ville slippe. Politiet prøvede at få hunden væk, bl.a. med peberspray, men det hjalp ikke.

Publiceret 09 June 2009 10:15