SLAMS mødtes forleden hos Anne Gudrun Sejersen for at færdiggøre de sidste detaljer på sansetrappen inden den store fernisering.

SLAMS mødtes forleden hos Anne Gudrun Sejersen for at færdiggøre de sidste detaljer på sansetrappen inden den store fernisering.

Skulpturen skal fortrænge stress

Pigegruppen SLAMS indvier nyt kunstprojekt på tirsdag på Hvidovre Torv

¿Der skal være flere smukke ting i Hvidovre¿.

Af
ark redhvidovreavis.dk

Sådan tænkte pigekunstnergruppen SLAMS, da de i efteråret brainstormede på en ny skulptur, de skulle bygge til byens rum. En skulptur til leg og bevægelse, en skulptur, hvor man kan sidde og spise sin madpakke og en skulptur, der kan agere som et mødested for byens unge. Det blev til en sanse- og oplevelsestrappe, som indvies på tirsdag den 16. juni kl. 14.00 på Hvidovre Torv af borgmester Milton Graff Pedersen. -Pigerne har været meget optagede af at skulpturen skulle indbyde til sjov og glæde. Trappen skal få de voksne til at glemme stress, fortæller kunstner og lærer på Billedskolen Paletten Anne Gudrun Sejersen. Pigernes idéer i efteråret var langt vildere end resultatet, men det hænger både sammen med de ressourcer, der er til rådighed og så den mangfoldige fantasi, teenagepiger kan diske op med. - De havde jo gerne set, at der var gravet kanaler i byen til både, som man kunne sejle rundt i. Eller store skilte ved grænsen til byen med glade ansigter, masser af farver og et stort ¿Velkommen til Hvidovre¿. Eller også skulle træerne have hatte på!, siger Anne Gudrun Sejersen. Men det blev til sansetrappen - en midlertidig skulptur, idet en permanent ville kræve større budgetter. -Det er pigerne selv, der har bestemt, hvor skulpturen skal stå. I deres overvejelser har været, at Hvidovre ikke har en decideret bymidte, men det bedste bud var alligevel Hvidovre Torv. Projektet er udviklet af de 12-16 årige piger i SLAMS, og de to billedkunstnere Davis Gallagher og Anne Gudrun Sejersen. Skulpturen er støttet af Hvidovre Kommune og Kulturpaletten. Pigerne har ligeledes fået støtte fra Udviklingspuljen for Unges Kunst i Hvidovre.

Publiceret 09 June 2009 10:15