Tricktyve

En kvinde på 84 år mistede i fredags smykker og penge, da to midaldrende kvinder kl. 14.08 ringede på hendes dør i Rebæk Søpark. De to kvinder påstod, at den ene netop var flyttet ind i en lejlighed i højhuset, og at de var i tvivl om, hvordan de skulle betjene lejlighedens komfur. Mens den ældre kvinde gik i køkkenet for at vise sit eget komfur frem, blev der stjålet værdier fra kvindens soveværelse. Et klassisk tricktyveri... De to gerningsmænd beskrives som: A: Kvinde, ca. 55 år, kraftig af bygning, iført sort/hvid jakke og talte gebrokkent dansk. B: Kvinde, ca. 35 år, kraftig af bygning, iført sort/hvid jakke og talte gebrokkent dansk.

Publiceret 09 June 2009 10:15