U-21missede finalepladsen

Træner Peter Lassen tager sin del af skylden for nederlaget ude mod HIK

Der var forhåbninger til HIF¿s U-21 mandskab, der blot var en kamp fra en finaleplads. Men det blev til et 2-4 nederlag ude mod HIK.

Af
ebohvidovreavis.dk

- Der var indstilling og vilje til forskel, da vi skuffende tabte til HIK, sammenfattede træner Peter Lassen. - Jeg må dog også tage min del af skylden, idet jeg havde valgt at bruge spillere fra 1. holdet, som havde en kamp dagen før i Thisted i benene. Samtidig var jeg ikke hurtig nok til at reagere fra bænken, da vi blev straffet med deres dybdeløb... - Jeg fik ikke lukket hurtigt nok af, og det er jeg selvfølgelig ked af og føler også mine evner som træner udstillet. Jeg mangler erfaring og hurtig, effektiv handlekraft... - På den anden side er jeg glad for og stolt over, at vi er nået så langt, som vi gjorde. HIK var en modstander, som vi burde have kunnet besejre med det hold, vi stillede op med, men når man ikke har vilje til at vinde, skal det blive svært. Jeg var godt tilfreds med den sidste del af forløbet, hvor vi ændrede 0-4 til 2-4...

Publiceret 09 June 2009 10:15