BRÆKKEDE KRAVEBENET EFTER DIN VILDE KØRSEL

Til den bilist som ¿fældede¿ min datter på Hvidovre Enghavevej ved Langhøjparken den 3. juni omkring kl. 09.00:

Håber, for dig, at du sover godt om natten.

Hvordan kan du få dig selv til at efterlade en ung pige på 15 år liggende blødende og forslået midt på vejen på grund af din dumhed? Dig i den røde bil som syntes det er okay at være parkeret på Hvidovre Enghavevej, se en pige på sin cykel skrå over vejen for at køre hen til stien på vej til skole, speede op og køre en omvej for at kunne skrå lige ind foran min datter som vælter på sin cykel for at undgå at blive ramt af dig. Hvordan kan du bare stoppe, se ud af ruden og derefter bare køre???? Jeg kan fortælle dig at udover hudafskrabninger og en hel aften på Hvidovre Hospital på grund af et brækket kraveben som hun ligger og skriger af smerte på grund af, er du også skyld i at hendes andendagstøj er ødelagt. Tøjet til omkring 1.200 kr. samt ødelagt cykel kan erstattes, men kravebenet kan hun døje med lang tid fremover. Du burde skamme dig. Ser hun din bil igen, hvad jeg håber hun gør, skal jeg personligt sørge for at politiet får et fint billede af dig samt dit reg.nr. Skuffet og vred hilsen fra hendes mor Hvis du skulle få lyst til at henvende dig har Hvidovre Avis min adresse og telefonnr.

Publiceret 09 June 2009 10:15