FORBYD FLADE/ELLER NÆSTEN FLADE TAGE I DANMARK!

Vores klima egner sig ikke til flade tage, skriver MARIE M. PEDERSEN:

Kan tilslutte mig artiklen af Ebbe Bay (A) ¿Lav det projekt om!¿, i Hvidovre Avis tirsdag den 26. maj.

Flade tage er til et varmt klima med masser af sol hele året og meget lidt regn, som f.eks. i Californien, hvor solen skinner så godt som hele året, og hvor det måske regner ca. to dage om året. Det ser smart ud, men når man tænker på det danske klima med masser af regn og noget sne, er det ikke hensigtsmæssigt med flade/eller delvis flade tage, der betyder masser af reparationer og dermed udgifter. Derfor undrer det mig, at det ikke for længst er blevet forbudt ved lov at bygge huse med flade/eller næsten flade tage, da det er spild af både ressourcer og penge, der bliver påduttet de forskellige, på grund af ¿smarte¿ arkitekter i denne tid, hvor vi burde værne om miljøet, jeg tænker hermed på al den kørsel og alle de ting der medgår til reparationer på disse tage I årenes løb. Var på sommerudflugt med Hvidovres pensionister i maj måned, hvor vi bl.a. så en masse nybyggeri med flade/eller næsten flade tage på Amager - det gjorde mig ked at at se, at folk ikke bruger lidt mere omtanke og tager hensyn til at husene står i Danmark og det danske klima med masser af regn og noget sne! Med venlig hilsen Marie M. Pedersen Bymuren 36, 2.TV.

Publiceret 09 June 2009 10:15