Ingelise Hansen fotograferet under en sygehusdebat for to år siden. Et top-sygehus i Roskilde er en mærkesag for Ingelise Hansen, der er partiets spidskandidat ved efterårets komunalvalg.

Ingelise Hansen fotograferet under en sygehusdebat for to år siden. Et top-sygehus i Roskilde er en mærkesag for Ingelise Hansen, der er partiets spidskandidat ved efterårets komunalvalg.

De Radikale satser på kvindelige kræfter

Rutinerede Ingelise Hansen fra Jyllinge topper partiets liste til kommunalvalget. Det Radikale Venstres folketingskandidat Zenia Stampe er opstillet som nummer to

Af
Jeppe Olsen

Kvindelige kræfter skal bære Det Radikale Venstre i Roskilde frem til et godt byrådsvalg til november. På opstillingsmødet for nylig blev erfarene Ingelise Hansen fra Jyllinge valgt som spidskandidat.
Nummer to på listen er partiets unge håb Zenia Stampe, der er folketingskandidat i både Roskilde og Næstved-kredsen.
Nummer tre er Samira Ahmed, der endnu er relativt ukendet udenfor partiets interne cirkler. Men betragtes som både talentfuld og dygtig af Ingelise Hansen.
Ingelise Hansen har 16 år i lokalpolitik bag sig. Længst tid har hun siddet i det nu nedlagte Roskilde Amtsråd, hvor hun var vice-amtsborgmester. Ved seneste lokalvalg blev hun valgt ind i regionsrådet, hvortil hun i øvrigt genopstiller. I nuværende byrådsperiode har hun overtaget Kenneth Sejløs mandat, da han forlod byrådet for at blive forstander for den planlagte Roskilde Højskole.

Syghus sommærkesag

- Et topsygehus i Roskilde er en af mine mærkesager,s iger Ingelise Hansen til Roskilde Avis. - Det er vigtigt, da Roskilde er porten til Region Sjælland. Uden meget høj prioritet for et sådan sygehus giver regionen nærmest ikke mening, mener den radikale spidskandidat.
Zenia Stampe fastholder sit kandidatur til Folketinget, selvom hun nu lægger billet ind på en plads i byrådet. Det kan medføre et dillemma for den 30-årige kvinde, der for nylig flyttede tilbage til barndomsbyen Roskilde efter at have boet i København en årerække. I tilfælde af valg til Folketinget kan Zenia Stampe se sig nødsaget til af skippe byrådet. Såfremt hun har opnået valg.
Det Radikale Venstre har valgt den listeopstillede procedure. Det vil sige, at Ingerlise Hansen som spidskandidat kan supplere sine personlige stemmer med stemmer afgivet til partiet. Overskydende partistemmer går videre til nummer to på listen. Og så videre.
Det Radikale Listes stiller med 18 kandidater i følgende rækkefølge: 1. Ingelise Hansen, 2. Zenia Stampe, 3. Samira Ahmed, 4. Jeppe trolle, 5. Johan Leo, 6. Kristian Borch, 7. Jakob Broager, 8. Christian Lyng, 9. Jeppe Fransson, 10. Lotte Nowack 11. Gunnar Giesel Nielsen, 12. Lars Paisley, 13. Kirsten Bjergager, 14. Hans-Henrik Kjølhede, 15. Thomas Ryhl, 16. Henrik Skov 17. Gorm Hansen, 18. Anders Frasson.

Publiceret 11 June 2009 03:00