(Colourbox).

(Colourbox).

Køge har brug for bloddonorernes hjælp

International Bloddonordag i Blodbanken på Køge Sygehus søndag den 14. juni.

Af
Per Møller

Den Internationale Bloddonordag er en god anledning til at sige tak for indsatsen til vores donorer.
Takket være dem, kan patienter overvinde udfordringer som kræft, kredsløbssygdomme og blødninger. Og der er hele tiden brug for nye ansigter i blodbanken – også her i Køge .
- Hvert år trækker cirka 25.000 danske donorer sig tilbage, så vi har hele tiden brug for nye kræfter. I år er temaet for Den internationale Bloddonordag at hylde alle frivillige og ubetalte donorer. Her i Danmark gøres bloddonorerne opmærksom, at der mangler mænd i bloddonorkorpsene. Mange steder i landet er der hele to unge kvinder, der melder sig, for hver ung mand, som melder sig under bloddonorfanerne, fortæller Ane-Marie Ridder, formand for Bloddonorerne i Køge.
Ifølge præsidenten for Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer, danskeren Niels Mikkelsen, er hovedbudskabet den 14. juni derfor en stor og varm tak til alle dem, der gang på gang tager sig tid til at komme i blodbanken og blive tappet.
- Det er deres fortjeneste, at vi til enhver tid kan behandle patienter med sikkert blod i Danmark. Lad os fortsætte de gode takter, så fremtidige generationer også kan være helt trygge, hvis de skulle få brug for blod, siger Ane-Marie Ridder.
Fakta for Bloddonordag:
Den Internationale Bloddonordag bliver markeret den 14. juni, fordi den moderne blodtransfusions "fader", nobelpristageren Karl Landsteiner, blev født på denne dag i 1868 i Wien.
I 1901 opdagede Karl Landsteiner blodtyperne, som han i 1909 kunne klassificere som blodtyperne A, B og nul.
I 2008 deltog næsten alle verdens lande i fejringen af bloddonorerne.
www.worldblooddonorday.org kan man læse om aktiviteter i andre lande på Den internationale Bloddonordag. Der er i øjeblikket omkring 230.000 bloddonorer i Danmark.
I 2008 blev der foretaget 353.611 donortapninger i Danmark.
Læs mere om bloddonorsagen på www.bloddonor.dk .

Mange bloddonorer er vigtigt for ethvert sygehus. (Colourbox).

Mange bloddonorer er vigtigt for ethvert sygehus. (Colourbox).

Publiceret 11 June 2009 06:15