Administrerende direktør i FranklinCovey nordic approach Jannick B. Pedersen sammen med en del af medarbejdere. Med ryggen til i venstre side sidder Pia Andersen, derefter stå Mona Hansen og taler med Kim B. Nielsen ved computeren. Overfor sidder Marianne Skytte.	(Foto: Erling J.)

Administrerende direktør i FranklinCovey nordic approach Jannick B. Pedersen sammen med en del af medarbejdere. Med ryggen til i venstre side sidder Pia Andersen, derefter stå Mona Hansen og taler med Kim B. Nielsen ved computeren. Overfor sidder Marianne Skytte. (Foto: Erling J.)

Vær egen leder i krisen

- Hvis man selv lærer at tage føringen over sit liv, kan man droppe usikkerheden over krisen både som chef og medarbejder, siger erhvervscoach og direktør af FranklinCovey nordic approach

Af
Anette Gundlach

- Nationalbanken siger, at arbejdsløsheden vil stige til det dobbelte nemlig fra 100.000 til 200.000 i løbet af det næste års tid. - Det betyder, at der måske er 500.000 personer, der er bange for at miste deres job, siger direktør i FranklinCovey nordic approach Jannick Pedersen. Virksomheden udgiver blandt andet bogen 7 gode vaner, der er skrevet af Stephen Covey i nordeuropa. Desuden arrangerer virksomheden kurser og workshops for ledere og medarbejdere ud fra bogens grundprincipper.

Krise giver usikkerhed

Jannick Pedersen forklarer, at mange ledere føler sig i en tilstand af stor usikkerhed, selvom de har haft seks til ni måneder til at vænne sig til situationen, men man kan kan komme ud af usikkerheden ved at lære at tage styringen over for sit eget liv. - De har sandsynligvis været igennem flere fyringsrunder og føler sig nok også truede på egen position. - Men man kan faktisk undgå usikkerheden både hos medarbejderne og en selv, hvis man tager ansvaret for sit eget liv, og det kan man gøre med Coveys 7 gode vaner, siger direktøren. Han pointerer, at der egentlig ikke står noget nyt i bogen men, at Covey har samlet en masse vise ord og skrevet dem ned. En lære som man selv kan være så heldig at forstå igennem et helt langt liv.

Led livet

- Mange synes det er synd for dem selv, men det kan man ikke bruge til noget. - Krise eller ej, så er ens liv resultatet af egne handlinger, og man skal tage et ansvar for at leve fuldt og opnå livskvalitet, og det skal man også lære sine medarbejdere. Dermed bliver de bedre rustede både til at blive i virksomheden men også i en fyringssituation, siger Jannick Pedersen.

Gode vaner

Den første vane drejer sig om, at man skal tænke over, hvilke alternative muligheder man har i den givne situation. I anden vane skal man definere sit mål både det langsigtede og det kortsigtede. Disse to punkter hænger sammen med den tredje vane, som går ud på, at man hele tiden skal følge sit mål og handle derefter. Hvis målet er en marathon, så ved man jo godt, at vejen derhen er træning. Men det er, når vækkeuret ringer kl. seks om morgenen, at det virkelig tæller, at man ikke slukker og sover videre, siger Jannick Pedersen. Han forklarer, at man som leder selvfølgelig skal tage ansvar for sig selv først, men selvfølgelig også for medarbejderne. - I et fly skal man jo også tage iltmasken på selv, før du gør det på dit barn, ellers kan man ikke hjælpe. - Hvis medarbejderne føler sig usikre, fordi de ikke har lært at lede deres eget liv, gør krisen medarbejderen usikker. Det betyder mindre effektivitet og dårlig stemning, hvilket er negativt for såvel medarbejderen som virksomheden, siger Jannick Pedersen. I dag skal man lede sit liv 24 timer i døgnet, og hele tiden passe på, at man ikke falder tilbage i de dårlige vaner, siger Jannick Pedersen. De fire næste vaner i bogen handler om, samarbejde, og hvordan man skal uddanne og udvikle sig selv hele livet.

Publiceret 11 June 2009 11:41