(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

16-årig anholdt, sigtet for drabsforsøg

Af
Per Møller

Kl. 13.17 anholdt politiet en 16-årig dreng fra Greve, der sigtes i forbindelse med drabsforsøget på Hundige Alle/Anders Plougs Alle fredag den 22. maj kl. 00.31.
Den 16-årige var en af de tre personer, der var anholdt i sagen i første omgang, men som politiet så sig nødsaget til at løslade igen.
Efterforskningen har nu ført til, at politiet igen ønskede at tale med den 16-årige.
Politiets jurister vil fredag vurdere, om den 16-årige skal fremstilles i grundlovsforhør eller om han kan løslades efter afhøring.
Af efterforskningsmæssige grunde vil politiet ikke oplyse yderligere om sagen i øjeblikket.

Publiceret 12 June 2009 10:15