Mange tomme butikslokaler i Roskildes bymidte

Navnlig i udkanten af bymidten er det blevet sværere at finde nye lejere til de tomme butikslokaler

Af
Jeppe Olsen

21 butiks- og kontorlokaler i Roskildes bymidte står enten tomme eller er prydet med et skilt, der fortæller, at forretningen kan overtages. Det viser Roskilde Avis' egen optælling.
Solgt står der på facaden af den tomme forretning i Skomagergade 34. Men derudover efterlader optællingen det indtryk, at krisen og afmatingen er flyttet ind i hjertet af forretnings-Roskilde.
Hos Nybolig Erhverv bekræfter daglig leder Michael Mønster delvis problemet. - Det er blevet sværere at finde nye lejere til forretningerne i udkanten af bymidten, og derfor kan man sige, at der er stigende fokus på beliggenheden, siger han til Roskilde Avis.
- Og afståelsessummerne er under pres og falder. Man kan ikke længere uden videre få en millon kroner eller mere, når man siger sin forretnig op, og ønsker en afståelsessum fra den nye ejer.

Bedre i bymidtens kerne.

- Men jo nærmere Stændertorvet jo bedre, fortsætter Michael Mønster. - Her er der altid en lille udskiftning, men aldrig problemer med at finde lejere.
Nybolig har selv to tomme foretninger i venteposition. Nemlig det tidliger Roskilde Outdoorcenter og Baby Boom, sidstnævnte stoppede for år tilbage. Begge beliggende i Algade kort før Røde Port.
Torben Stevold, formand for Roskilde Handel- og Stjernebutikker, ser lysere på situationen, når han hører, at Roskilde Avis har talt sig frem til 21 tomme forretnings- og kontorlokaler.
- Det skal ses i sammenhæng med det samlede antal butikker, og det tal har jeg ikke på stående fod, siger Torben Stevold.
- Men jeg har ikke nogen fornemmelse af, at vi står i en speciel dårlig situation.
- Jeg har da noteret mig tomme butikslokaler, men nogle steder fremgår det, at de er solgt. Så mon ikke, det også er udtryk for en hvis udskiftning og fornyelse?

Håber på SP-penge

Selvom formanden for Roskilde Handel- og Stjernebutikker afviser al tale om butiksdød, medgiver han, at handlen ikke er på højde med de seneste gloværdige år.
- Tallene lyver ikke, og på landsplan er det gå lidt ned. Men Roskilde er fortsat en god handelsby med masser af mennesker i gaderne og kunder i butikkerne. Alligevel ser han frem til, at SP-pengene kommer forbrugerne i hænde. Og måske ud i forbruget.
- Roskilde er en høj-indkomstby, og det vil sige, at mange SP-penge kan komme til at florere i byen. Desuden går vi nu ind i turistsæsonen, og festivalen er lige om hjørnet, så jeg mener ikke, der er specielt meget grund til bekymring.

Publiceret 12 June 2009 03:00