Muren til Palæhaven

Jeg giver Annie Larsen fra Venstre ret i, at broen over muren til Palæhaven er det, man kan kalde en "øjebæ". Den skæmmer så meget, at jeg tænkte den måtte være en kortvarig affære; jeg drømte slet ikke om, at den var der for at man skulle opdage Palæhaven. Palæhaven er absolut et besøg værd, men man kunne skilte med dens eksistens på andre og mere æstetiske måder. Jeg synes heller ikke det er nogen god idé med en låge i muren, da det vil fratage haven dens fredfyldte miljø og desuden bryde en gammel, historisk mur. Endelig synes jeg at både Birgit Pedersens og Torben Jørgensens reaktioner på Annie Larsens kritik er ret nedladende i tonen - det er uklædeligt og uværdigt.

Publiceret 14 June 2009 14:33