Victoria Risbjerg

Victoria Risbjerg

Fest, musik, bål og tivoli

Årets Sankt Hans i Avedøre Stationsby

På tirsdag den 23. juni er der igen i år stor Skt. Hans fest fra kl. 17.00-23.30, med det traditionelle bål samt masser af aktiviteter og underholdning i Byparken i Avedøre Stationsby.

Der bliver masser af live musik ved festen i Byparken. ¿Miss Boss Band¿ og ¿Wondercovers¿ leverer flot og god musik. Teater LiV¿s Dramaskoles børn bidrager med sange fra musicalen ¿Mamma Mia¿ - god underholdning som Teater LiV plejer at levere. Allerede ved kl. 17-tiden åbner Kim Larsens Tivoli med mange forskellige forlystelser. I år kommer der også flere slags mad: Café Hjertetræet står som sædvanlig med en grill med pølser. Kim Larsen Tivoli står bl.a. for forskelligt mad, samt lidt til den søde tand, i form af lune spanskrør, belgiske vafler, softice og slushice. Skt. Hans aften er fuld af traditioner. Der er hvert år blevet kåret en heks m/k. Det vil sige en person, som har haft betydning for Stationsbyen igennem årene. Hvem der bliver valgt i år afsløres kl. 21.15. Dette års båltale leveres af den kun 17-årige Victoria Risbjerg, som er elevrådsformand på Avedøre Gymnasium. Lokale folk går forrest i det traditionelle fakkeloptog kl. 21.00 fra Folkets Plads til Byparken, hvor faklerne vil antænde bålet, og den ¿væmmelige¿ heks, der i år er kreeret af Regnbuen, vil flyve til Bloksbjerg. Til sidst afsluttes aftenen kl. 22.30 med et festligt fyrværkeri. Arrangørerne, Kulturtoget i samarbejde med foreninger i Avedøre, støttet af Avedøre Boligselskab, håber på godt vejr og hyggelig stemning i Byparken.

Igen i år er der fakkeloptog.

Igen i år er der fakkeloptog.


Publiceret 15 June 2009 17:28