Dejligt, at HIF stadig har et hold i den næstbedste række, men fremtiden bliver ikke nemmere.

Dejligt, at HIF stadig har et hold i den næstbedste række, men fremtiden bliver ikke nemmere.

Flot forår trods finanskrise og røde tal

Det var med en vis spænding, der skulle tages mod regnskabet fra bl.a. Hvidovre Fodbold på den ordinære generalforsamling i Hvidovre Holding A/S i torsdags

Egentlig er det en præstation i sig selv, at Hvidovre Fodbold A/S stadig er blandt os. Tre klubber i den nuværende 1. division har måttet dreje nøglen om.

Af
ebohvidovreavis.dk

- Der er ingen tvivl om, at den professionelle idræt har vanskelige vilkår i dagens Danmark, kommenterer formand for Hvidovre Fodbold A/S; Martin Krogh-Jensen. - Vi ser det i fodbold, ishockey og senest håndbold, hvor det helt tydeligt er meget svært. Det er kun de allerstærkeste, der overlever, og her skal vi meget gerne være blandt. - Der skal heller ikke herske tvivl om, at det første halve år i denne sæson har været op ad bakke. Sponsormarkedet er meget presset samtidig med, at spillerlønningerne i fodbold er steget eksplosivt i forbindelse med, den nye TV-aftale trådte i kraft sidste år. - Denne kombination er selvsagt en kæmpe udfordring for klubberne, specielt i 1. division, hvor økonomierne generelt er skrøbelige. Situationen er da heller ikke blevet lettere af, at de optjente TV- penge først kommer til udbetaling drypvis hen over de næste par år. - Heldigvis har vi et meget driftsikkert kontor i hverdagen, med en meget effektiv salgsafdeling, samt ikke mindst velvillige investorer, der virkelig har blødt ¿hjerteblod¿ for klubben. Et regnskabsmæssigt meget utilfredsstillende 2008, har sat dybe spor på dette års arbejde. Vi kom ud med røde tal af 2008, det kunne ikke være anderledes som markedet var, men det vi hellere vil fokusere på er, at de først fem måneder af 2009 har givet et driftsmæssigt overskud på over en halv million. Det er derfor, vi ikke har lidt samme skæbne som flere af vore konkurrenter, og derfor vi fortsat spiller fodbold efter sommerferien. Fremtiden - Ser vi lidt længere frem i krystalkuglen, har vi det mål, at skabe den økonomi, der skal til for at have et godt hold i 1. division. Kan vi ikke det, må vi tage den der fra. - Det forventes i øvrigt, at der kommer en afgørelse i sagen om den tidligere træner Tom Nielsen. Parterne mødes i retten mandag (i går, red.) . Den sag lander forhåbentlig også fornuftigt.

Publiceret 15 June 2009 17:28