De fire løbere fra Valløby Motions stærke mix hold. Lars Nimgaard, Henrik Andreasen, Henrik K. Henriksen og Bettina Boserup.(Privatfoto)

De fire løbere fra Valløby Motions stærke mix hold. Lars Nimgaard, Henrik Andreasen, Henrik K. Henriksen og Bettina Boserup.(Privatfoto)

Flotte resultater til Valløby Motion ved Danmarks Stafetten i Næstved

Af
Per Møller

Valløby Motion stillede med fire hold til Danmarksstafetten i Næstved søndag formiddag.
Tre mix hold og et rent herrehold. Med over 2.000 løbere fordelt på 575 hold til start blev der sat ny rekord.
På trods af en fugtig luft, efter den megen regn, og trykkende varme blev der løbet rigtig stærkt.
Valløby Motions hurtigste mix hold i åben klasse blev nr. 1 i den flotte tid 1.15,21 time for de 4 x 5 km.
De fire løbere var Lars Nimgaard, Henrik Andreasen, Henrik K. Henriksen og Bettina Boserup.
- I herreklassen sluttede klubbens hold i top 10 hvilket er meget flot, da der var mange stærke hold med. De to øvrige hold blev også fint placeret, så alt i alt en fin dag for Valløby Motion, fastslår foreningens formand Jørgen Møller Jensen.
Næste arrangement i Valløby Motion bliver første afdeling af klubmesterskabet, som løbes i Valløby på lørdag den 20. juni kl. 14.00.
Og med de resultater som løberne har præsteret her de første måneder af året er der ingen tvivl om der bliver hård kamp om klubmesterskabet på den meget kuperede 5 km rute rundt i Valløby.
Anden afdeling løbes den 10 oktober.

Publiceret 15 June 2009 18:30