Bent Skovbro

Bent Skovbro

Han var noget særligt!

¿Ham er der ingen magen til¿. Sådan blev der skrevet om automanden og kunstsmeden Bent Skovbro, da han fyldte rundt for nogle år siden.

I pinsen afgik han ved døden, og selv om Skovbro de senere år var været plaget af sygdom, efterlader han utvivlsomt et tomrum både hos familien og de mange venner. Han var nemlig noget særligt, et fantastisk udadvendt menneske der kunne snakke med alle, havde et dejligt humør, og elskede at se mennesker omkring sig. Og ingen gik forgæves til ham når det drejede sig om et godt råd. Bent Skovbro var født i Hvidovre. Han kom i lære som smed hos legendariske ¿Samsons Kunstsmedie¿ på Landlystvej, og var bl.a. med til at lave det smukke historiske gitter på Hvidovre Torv. I det hele taget havde han hænderne ¿skruet rigtigt på¿, - byggede som nygift selv villaen på Ajax Alle, og da han gik over i automobilbranchen byggede han også værkstedet på Gungevej, og senere et hypermoderne værksted på Stravnsbjergvej i Avedøre, hvor han også flyttede ind i den selvbyggede villa med familien. Selv om Skovbro var blevet besjælet af automobiler, slap han aldrig rigtigt kunstsmediefaget, og kombinerede for eksempel sine interesser ved at skabe veteranbiler, bl.a. til Tivoli i København. Æret være Bent Skovbros minde. m-

Publiceret 15 June 2009 17:28