Ingen sejr

Desværre kom ingen Hvidovre-børn på sejrsskamlen, da Københavns Vestegns Politi afholdt cyklistfinale for 6. klasserne i torsdags. Finalen foregik i Ballerup, og 1. pladsen gik til Sara Sørensen fra Vallensbæk.

7 ud af 150 elever til cyklistfinalen var fra Hvidovre: 3 elever fra Risbjergskolen og 4 elever fra Langhøjskolen. - Det var en rigtig fin dag. Vi havde samlet mange engagerede elever, lærere og forældre, og heldigvis åbnede himlen sig først efter cyklistfinalen var overstået, fortæller Bo Lindholm fra Københavns Vestegns Politi. Alle skoler i politikredsen bliver tilbudt at være med i de indledende runder til cyklistprøven. Dem, der får flest point, går videre til finalen. ark

Publiceret 15 June 2009 17:28