Tidsmaskinen vil den 29. august stå på minus 40 år. Dette foto er ikke helt så gammelt - det er fra 1979. Det viser Kim Østerberg (T) og - gemt bag det lange hår - Erling Groth. Østerberg sidder i dag i Kultur- og Fritidsudvalget og var her med til at sige OK til at tildele Groth og Risbjerggårds Venner et tilskud til arrangementet den 29. august.

Kommunal støtte til HIPS-festival

Den 29. august står tidsmaskinen på minus 40 år!

Kultur- og Fritidsudvalget har bevilget Risbjerggårds Venner et tilskud på 18.500 kr. til leje af et stort telt, leje af sceneoverdækning, leje af toiletvogn, udendørs el-tavle og indhegning af festtelt via puljen til kulturelle arrangementer.

Af
oashvidovreavis.dk

Hvidovre Avis har flere gange omtalt HIPS 40 Festivalen , der den 29. august nærmest vil sætte tiden 40 år tilbage. Med Erling Groth som dynamo arrangerer Risbjerggårds Venner i samarbejde med HIPS en festival, som markerer 40-året for det lokale ungdomsoprør. Med festivalen ønsker Risbjerggårds Venner ligeledes at vise, at Risbjerggård og dets udendørsarealer kan bruges til events og nye former for kulturelt engagement. Risbjerggårds Venner havde søgt kommunen om en underskudsgaranti i forbindelse med HIPS40 festivalen. Det ansøgte beløb var 76.350 kr. Ligeledes havde man ansøgt om at få stillet Risbjerggård gratis til rådighed i forbindelse med festivalen. Kultur- og Fritidsudvalget endte som nævnt med at tildele et tilskud på 18.500 kr. Man besluttede også at godkende ønsket om lejefritagelse af Risbjerggård.

Publiceret 15 June 2009 17:28