Publikum fik mulighed for at se de nye tog på Regionstogs værksted i Hårlev. (Foto. JCJ).

Publikum fik mulighed for at se de nye tog på Regionstogs værksted i Hårlev. (Foto. JCJ).

Regionstog præsenterede nye Østbanen-tog

Af
Per Møller

Lørdag den 13. juni fik alle interesserede mulighed for at tage Regionstogs nye Coradia LINT 41 togsæt fra togfabrikken Alstom-LHB i Salzgitter i Tyskland nærmere i øjesyn.
Denne dag bød Regionstog til en festlig præsentation af de nye tog, der hen over sommeren erstatte de hæderkronede Y-tog, hvoraf de ældste er fra 1974.
Togene blev vist frem for publikum på Regionstogs værksted i Hårlev, samt ved præsentationsture på banestrækningerne Hårlev-Faxe Ladeplads, Hårlev-Rødvig og Hårlev-Køge.
Arrangementet begyndte, da Køge Skoleorkester gik fra Hårlev station gennem byen til til Regionstogs værksted.
Lidt over middag indviedes de fem nye tog bl.a. med taler af formanden for Forum for regional udvikling i Region Sjælland, Henning Fougt og bestyrelsesformanden for Regionstog A/S, Dorthe Nøhr Pedersen.
Herefter blev præsentationstog afsendt fra Hårlev station mod Faxe Ladeplads, Rødvig og Køge.
Regionstog byder på pølser og en øl eller vand. For børnene var der bl.a. en tegnekonkurrence.
I anledning af indsættelsen af de nye tog var det oven i købet gratis at rejse med Regionstog på Østbanen lørdag fra kl. 12.00 samt hele dagen søndag den 14. juni.

Køge Skoleorkester spillede og gjorde præsentationsdagen festlig. (Foto: JCJ).

Køge Skoleorkester spillede og gjorde præsentationsdagen festlig. (Foto: JCJ).

Børnene fik bl.a. tiden til at gå med en stor tegnekonkurrence. (Foto: JCJ).

Børnene fik bl.a. tiden til at gå med en stor tegnekonkurrence. (Foto: JCJ).

Senere på eftermiddagen blev der så sendt præsentationstog afsted fra Hårlev Station mod Faxe Ladeplads, Rødvig og Køge. (Foto: JCJ).

Senere på eftermiddagen blev der så sendt præsentationstog afsted fra Hårlev Station mod Faxe Ladeplads, Rødvig og Køge. (Foto: JCJ).

Publiceret 15 June 2009 09:00