Sådan fungerer motionsparken

Kommunens fysioterapeuter giver træningsvejledning til Motionspark Rådhus flere gange i denne uge

I dag, tirsdag den 16. juni, vil der kl. 16.30 være officiel indvielse af Motionspark Rådhus ved viceborgmester Helle Adelborg.

Af
oas

Motionsparken er nem at bruge og derfor har hele familien mulighed for at træne sammen i dejlige omgivelser ganske gratis døgnet rundt. Fra tirsdag den 16. juni til fredag den 19. juni vil der være træningsvejledning ved uddannede fysioterapeuter i disse tidsrum: Tirsdag den 16. juni kl. 16.00 -19.00. Onsdag den 17. juni kl. 12.00 - 14.00. Torsdag den 18. juni kl. 15.00 - 18.00. Fredag den 19. juni kl. 10.00 - 12.00 Fysioterapeuterne vil hjælpe og instruere alle interesserede i, hvordan man bruger den nye motionspark. Der vil blandt andet være råd og vejledning til, hvordan man træner bestemte muskelgrupper. Husk at tage tøj på, som du kan være aktiv i. Efter den 19. juni vil der ikke være fysioterapeuter til stede, men der er stadig rig mulighed for at benytte sig af motionsredskaberne, som ikke er svære at bruge. Ved hvert redskab er der en grundig instruktionsvejledning, som vejleder i korrekt brug. Motionsparken er placeret ved Hvidovre Rådhus og SundhedsCentret på Hvidovrevej 278 og er opført med tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden.

Publiceret 15 June 2009 17:28