POLITIFOLK, DER BURDE SKAMME SIG

En vidne, DENNIS, om en politibil der påkørte en ung med fuldt overlæg:

Politifolk, skam jer og træk jer tilbage som betjente, ihvertfald den indsatsleder der gav ordre til de to betjente, der påkørte en ung mand med fuldt overlæg og med henblik på, at han skulle stoppes med vold. For vi ved fra utallige udsendelser på TV at det er en indsatsleder, der bestemmer hvem der skal anholdes.

Det er så heldigt, at den unge person er i live og ikke er kommet meget alvorligt til skade. Når man bliver påkørt frontalt med ca. 40-50 km, er det nok mere held end noget andet! Og så bare gå fra stedet uden at hjælpe ham. Politifolk, skam jer, I påkørte en person med vilje og med fuldt overlæg, måske fordi I troede det var en røver. Hvad bliver det næste, - at I skyder en uskyldig, fordi han ser mistænksom ud. Men at I så står ud af patruljevognen og stiller jer foroverbøjet over unge mand og spøger om han er OK! Bevar mig vel, - I har lige påkørt ham så han fløj gennem luften flere meter, landede op ad et hegn, hvorpå han lå i ¿fosterstilling¿...så spørger I ham om han er OK?. Er I da fuldstændig åndsforladte?, - I skulle hellzere have spurgt ham om han havde brug for en ambulance. Og endnu værre - I går fra stedet, og yder ikke førstehjælp på nogen måde. Efter at have kigget på ham i 2 minut-ter, kører I fra stedet som om ingen ting er sket. Skam jer, - for den måde I arbejder på, i hvert fald den 4. juni kl. ca. 20.00 (var for rystet til at se på klokken), at være vidne til den episode var rystende og imod alle regler og normer og paragraffer som politiet også skal overholde. Så jeg håber en statsadvokat - eller ansvarlig politileder - kigger på den hændelse og får afskediget de indblandede betjente, for de egner sig ikke som nogle der skal beskytte den almene borger. Når man påkører en person på knallert med høj fart, skal man da sørge for at den til skadekomne bliver tilset af en læge, om personen vil det eller ej, - for man er jo i chok. Det må være så indlysende selv for politiet, og det er strafbart at køre fra åstedet. Den episode burde være behandlet som en hver anden påkørsel, men fordi det er politiet, må man åbenbart godt ¿springe over¿. Hvad hvis den unge mand var blevet hjerneskadet eller værre, - ville man så også bare køre fra stedet og håbe på at ingen så det?. Utroligt at det kan ske på Høvedstensvej/Claus Petersens Alle, at politiet i jagten på en røver, pludselig ser en ung mand på knallert, - og så pludselig - bang - så var han til tælling. Hvor var ¿varselsskuddet¿, hvor er jeres bremsespor? Der er ingen, så behøver jeg vel ikke at sige mere!! Kære medborger, pas på når I bevæger jer ud på gader og veje i Hvidovre, - vi alle er åbenbart kriminelle og forbryderer - ifølge Vestegnens Politi. Dennis

Publiceret 15 June 2009 17:28