(Pressefoto).

(Pressefoto).

Første del af ny dagpasningsledelse er på plads

Af
Per Møller

Kommunalbestyrelsen i Stevns kommune besluttede den 28. maj at indføre en ny struktur i dagpasningen.
Det betyder blandt andet, at der i stedet for de hidtidige ledere og souschefer kommer daglige pædagogiske ledere samt områdeledere, som hver har overordnet ledelsesansvar for et antal institutioner.
Stevns kommune har nu valgt daglige pædagogiske ledere i en række af daginstitutionerne.
Lederne er valgt blandt de nuværende ledere og souschefer, som har ønsket stillingerne, og de enkelte institutioners ansættelsesudvalg har deltaget i ansættelsen af de enkelte ledere.
Nu forestår besættelse af stillingerne som områdeledere.
De stillinger er slået op i åbent opslag med ansøgningsfrist den 22. juni og der er allerede modtaget flere ansøgninger.
Områdelederne forventes udpeget inden udgangen af juni.

Publiceret 16 June 2009 12:45