Royal Forandring

Af
Af Isabella Kehlet

Før Afstemningen:
Jeg kan sagtens forstå, at mange mennesker ikke kan lide forandring og holder af, at tingene fortsætter, som de altid har været. Det er også noget, jeg selv savner i dagligdagen. Ingen forandring!
Men det er det 21 århundrede, og forandring er nødvendigt for at komme frem i samfundet.
Uden forandring kommer man jo ikke fra folkeskolen til gymnasiet, eller fra kærester til gift. Forandring behøver ikke være en dårlig ting, det er, hvad man gør det til.
Har Danmark ikke gået igennem så mange ting for at gøre alt lige for alle? Har vi ikke vist os som et forbillede for lande, som stadigvæk ikke kan se, at kvinder burde være lige med mænd.
Det er jo sådan, at kongehuset ligger over normale mennesker. De kan tillade sig ting, ingen andre kan, på grund af en status de er født med, ikke som de selv har opnået.
Jeg er ikke imod kongehuset, jeg holder meget af det, de står for og deres elegante måde at vise Danmark frem. Jeg vil bare ikke se os falde tilbage i gamle rammer, hvor de kongelige piger/kvinder bliver overset, til fordel for det mandlige køn.
Pigerne/kvinderne gør Kongehuset smukt.
Undskyld mig, men jeg vil altså hellere se på HKH Mary og prinsesse Marie end prins Henrik og HKH prins Joachim.

Efter Afstemningen:

Meningsmålingerne fortalte os, at Danmark ikke ville tage stilling til, om tronfølgeloven skulle ændres, men over 40% af den stemmeberettede befolkningen stemte for ligestilling i kongehuset.
Nu er vi kommet så langt, så er det næste spørgsmål: Skal vi have et Kongehus?
Som sagt holder jeg af Kongehuset, men holder jeg så meget af det, at jeg er villig til at se mange af mine fremtidige skattepenge ryge i klørene på deres mange forskellige børn, skilsmisser, bryllupper og ekskoner. Er det det værd??

Publiceret 16 June 2009 14:00