Transportcenter i Køge

Hvorfor blive ved med at tale om Transportcenteret i Køge, det ligger der hvor det ligger.
Det ville være meget bedre at man bruger kræfterne på at finde en fornuftig løsning, på centerets læsse og losse anlæg, så det er til mindst mulig ulempe, for beboerne i de berørte byer i området.
Ser man på et kort over området, er der andre løsninger som ikke berører byerne, Ejby, Lille Salby og ikke mindst Ølby. Såfremt kortene ikke er af ældre dato, er der andre løsninger.
Det kan godt være at der skal laves et par under/overføring af jernbanen, det er ikke nogen selvfølgelighed at losse/læsse skal ligge på samme side som Transportcenteret.
Man kan jo gå i gang med at lave de 2 ramper til motorvejen ved Vemmedrup, så vil man også kunne reducere trafikken igennem Lellinge og Lille Skensved og samtidig undgå/reducer ulykkerne i krydset Ejbyvej og Salbyvej, der burde laves en lysregulering i dette kryds, da der køres meget stærkt på denne strækning.

Publiceret 16 June 2009 11:15