(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

36 dæk stjålet fra Porsche Centrum i Køge

Uddrag af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politikreds for tidsrummet fra tirsdag den 16. juni kl. 07.00 til onsdag den 17. juni kl. 07.00.

Af
Per Møller

Indbrud i virksomhed – Køge . Kl. 09.14 fik politiet en anmeldelse fra Porsche Centrum, Tigervej i Køge, hvor der mellem mandag kl. 20.30 og tirsdag kl. 07.30 er stjålet 36 dæk. Gerningsmanden er kommet ind via et vindue, der er låst op på et tidspunkt. Det formodes, at gerningsmanden har sneget sig ind på et lager og har kunnet åbne vinduet.
Butikstyv – Køge . Kl. 14.20 anholdt politiet en 47-årig mand fra Køge, der blev taget for butikstyveri af diverse madvarer fra Kvickly, Vestergade lige før anholdelsen. Politiets jurister har besluttet, at den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør onsdag med krav om varetægtsfængsling, da det ikke er første gang, at han har kontakt med politiet i lignende sager.
Indbrud i pengeinstitut – Greve . Kl. 02.46 blev døren brudt op til Danske Bank, Greve Midtby Center, og fra stedet er stjælet et mønttæller-apparat, der stod inden for indgangsdøren, hvad man så vil bruge det til.

Publiceret 17 June 2009 11:00