AIK 65 Strøby klar til SM-kvartfinale

Af
Per Møller

I weekenden afvikledes den sidste ordinære runde i SBU's Serie 2, 3, 4 og 5.
I denne uge starter så knald eller fald kampene om Sjællandsmesterskabet i de respektive serieækker.
Onsdag den 17. juni kl. 19.00 spiller Haslev FC semifinale i Serie 2 på hjemmebane mod BSV.
I Serie 3 spilles kvartfinaler onsdag den 17. juni kl. 19.00. Her er AIK 65 Strøby på hjemmebane ved Strøbyhallen mod Roskilde KFUM.
Onsdag aften kl. 19.00 spilles også kvartfinaler i Serie 4 A, hvor Havdrup GI på udebane møder Brede IF.
I SM for Serie 4 B afvikles i midtugen to omgange. Viby IF sikrede sig tirsdag aften videre adgang med en 4-1 sejr på udebane mod FC Storebælt og skal torsdag den 18. kl. 19.00 ud i endnu en udekamp mod Rørvig IF.
Torsdag aften kl. 19.00 spiller Lellinge IF på hjemmebane mod Brede IF.
I SM for Serie 5 måtte eneste lokale islæt, Solrød FC tirsdag aften lade livet med et nederlag på 1-6 ude mod MIT FC fra Greve.

Publiceret 17 June 2009 13:15