Skomagergades brolægning bliver nu suppleret med granitfliserne i forgrunden. Der kommer 15 af slagsen, og de fortæller hver en lille historie om det sted i gaden, hvor de bliver lagt. De tre herrer på billedet er set fra venstre stenhugger Peter Juul Nielsen, formanden for Vejlauget Gågaderne Michael Gundersen og stenhuggermester Ole Knudsen fra Roskilde Stenhuggeri.

Skomagergades brolægning bliver nu suppleret med granitfliserne i forgrunden. Der kommer 15 af slagsen, og de fortæller hver en lille historie om det sted i gaden, hvor de bliver lagt. De tre herrer på billedet er set fra venstre stenhugger Peter Juul Nielsen, formanden for Vejlauget Gågaderne Michael Gundersen og stenhuggermester Ole Knudsen fra Roskilde Stenhuggeri.

Fortidens fortællinger i fodhøjde

Skomagergade får 15 granitfliser, der fortæller om nogle af de historiske steder, som findes i gadens fortid

Af
Jan Partoft

Skomagergade har en fortid der strækker sig så langt tilbage, at oprindelsen er tilbage i middelalderen. Som navnet siger, var det gaden med byens skomagere. Gaden har mere historie at byde på end dette. Det er bare ikke paratviden hos de fleste, men nu kommer løsningen til at ligge lige for fødderne. - Der skal lægges 15 store granitfliser i brolægning, hvor man kan læse om historiske steder i gaden, siger Michael Gundersen, der er formand for Vejlauget Gågaderne. - Fliserne er på 60 gange 60 centimeter, og de er forsynet med en indgraveret tekst, der giver en kort beskrivelse af stederne. Fliserne kommer selvfølgelig til at ligge ved de steder, der er omtalt. Man kan for eksempel læse om byens bøddel, den ældste brolægning og den gamle postgård. Fliserne bliver fordelt over strækningen fra Stændertorvet til slutningen af gågaden ved Støden. - Pengene til fliserne kommer det overskud, som vi havde fra de gamle vejlaug. Nogle af pengene brugte vi til belysningen med de to specielle lamper Lenticularis, der blev sat op i begyndelsen af 2007. - Når der nu var noget at kigge op efter, så skulle der også være noget at kigge ned efter. Derfor fik jeg ideen til fliserne. Det er Roskilde Stenhuggeri på Kong Valdemars Vej, der har stået for den praktiske del af fremstillingen af de 15 fliser. - Stenen er blå Rønne-granit, siger stenhuggermester Ole Knudsen. - Den er jetbrændt på overfladen, så den ikke bliver glat. Selve arbejdet med at indgravere teksten i stenene har stenhugger Peter Juul Nielsen stået for. - Der har været lagt en gummeskabelon over stenen med teksterne, og så har jeg sandblæst teksten ned i stenen, siger han. - Jeg vil skønne, at den kan holde i 1.200 år, før den er slidt væk.

Museumshjælp

Hvornår den første sten bliver lagt i ned i Skomagergades brolægning ligger ikke helt fast, men det bliver i løbet af sommeren. - En af de 15 sten skal erstatte den glasrude, der ligger i gaden, siger Michael Gundersen. - Man kan alligevel ikke se ned gennem ruden til den oprindelige brolægning. Der er altid kondensvand på ruden. Nu kommer der i stedet for en flise, hvor man kan læse om brolægningen. - Vi har jo fået Roskilde Museum til at hjælpe os med oplysningerne, og det er også meningen at der skal laves en folder om emnet. Her bliver historierne uddybet. Når den er klar, kan man blandt andet få den hos Turistbureauet på Stændertorvet.

Publiceret 17 June 2009 03:00