Davids Decible. (Pressefoto).

Davids Decible. (Pressefoto).

Midsommer med musik og bål i Solgårdsparken

Af
Per Møller

SKT. HANS : Solgårdsparken i Strøby Egede danner som de sidste mange år rammen for en god og hyggelig Skt. Hans aften, tirsdag den 23. juni, med bål og god musik. Orkesteret der spiller denne Skt. Hans aften er Davids Decible.
- Men før musikaftenen rigtigt startes op kommer Køge Skoleorkester og Kongsberg Guttekorps og giver en lille koncert. Det norske Guttekorps har for nogle år siden gæstet Solgårdsparken sammen med Køge musikskole. Vi glæder os til et festligt gensyn, siger Marianne Madsen fra Solgårdsparkens Støtteforening.
Derefter spiller Davids Decible op til Skt. Hans aften med dansemusik på et topprofessionelt plan.
Der tændes bål kl. 22.00 og Davids Decible spiller op til midsommervisen, mens bålet får sendt den flot udstoppede heks af sted til Bloksbjerg. Har man lyst til at spise har man muligheden for at grille medbragt mad på de tændte griller fra kl. 18.00.
Marianne Madsen minder om, at det ikke er tilladt at medbringe egne drikkevarer til musikarrangementerne, da salg af drikkevarer betaler musikken samt vedligeholdelse af parkens områder.

Publiceret 17 June 2009 12:00