Steen Träger, som her fejrer oprykningen med Herfølge-tilhængerne, stopper i klubben. (Foto: Jørgen Christian Jørgensen).

Steen Träger, som her fejrer oprykningen med Herfølge-tilhængerne, stopper i klubben. (Foto: Jørgen Christian Jørgensen).

Populær træner stopper

Steen Träger har været en populær assistenttræner i Herfølge, men han følger ikke HB Køge med op i Superligaen

Af
Martin van Dijk

TRÆNERSTOP: Den populære midterforsvarer Steen Träger, der har leveret en fantastisk indsats for Herfølge Boldklub siden ankomsten fra AB i sommeren 2006, og over en længere periode har virket som spillende assistenttræner i klubben, stopper i midlertidigt som spiller og træner efter denne sæson.
Herfølges sportsdirektør Per Rud er lutter af roser om Träger:
- Steen har gjort det fantastisk i Herfølge. Han kom til klubben, hvor vi var helt i knæ, men han ville gerne være med til at bygge et nyt hold op, og jeg skal love for, at han har en stor aktie i det her. Først som spiller, siden som spiller og anfører, og til sidst som spiller og assistenttræner. Steen har en ganske særlig måde at omgås folk på, og han forstår at trykke på nogle knapper, så folk fungerer. Vi har rigtig meget at takke Steen for, og det er mit håb og forventning, at vi kan beholde Steen i organisationen fremover.
Samtidigt med sit virke i klubben har Steen uddannet sig som folkeskolelærer, og da han nu er færdig, er tiden kommet til at satse på et spændende job som lærer.
I Herfølge er assistenttrænerjobbet ikke et fuldtidsjob, og derfor er det naturligt valg.
- Det er klart, at HB Køge i SAS-ligaen trækker helt vildt, men jeg er også nødt til at tænke på familien og fremtiden, og derfor har jeg sagt ja til et spændende job i Brøndby IF, som starter en idrætsefterskole, og her skal jeg stå for fodboldlinjen, og det bliver meget spændende.
Det er ikke på plads, hvem der afløser Steen Träger som assistenttræner, mens det ligger fast, at fysisk træner Thomas Christensen og talenttruptræner Per Hansen fortsætter.

Fakta

Fakta om Steen Träger:
Fødselsdag: 27-01-1978.
Placering på banen:
Forsvar.
Trøjenummer: 27.
Tidligere klubber: Kalundborg // AB // HB (2006 - )
Statistik: Kampe for HB: 55. Mål for HB: 3 .

Publiceret 17 June 2009 06:15